Piercing

Artistic Tattooing Piercing byder dig velkommen
 

Sanne vil gerne byde dig velkommen til Artistic Tattooings piercing afdeling.

Vi tilbyder en høj og professionel standart med den bedste hygiejne og skulle du have brug for vores ekspertise eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Artistic Tattooing er en af de få butikker i landet, som kan tilbyde deres kunder mere end 10års erfaring. Butikkens adresse og tlf. nummer, finder du på startsiden. Vi er at finde hos Artistic Tattooing alle hverdage mellem 13:00 og 18:00. Lørdag og Søndag lukket.  Dog er det muligt at bestille tid inden for butikkens åbningstid, men uden for piercerens almindelige åbningstid, hvis det gør det nemmere for dig. Kom ind og tal med pierceren herom.
        

Priser

Alle priserne er inklusiv smykke og pasningsvejledning
                                                                       

Øre:

Alle piercinger i øret                                400,-kr                                                                           

 

Ansigt: Alle piercinger i ansigtet               400,- kr

 

Overkrop:

Alle piercinger på overkroppen                400.- kr

 

Smykkeskift: Alle skift                                50,- kr

 

Tunge og Labret/Madonna                       400,- kr
 
Dermals:                                              fra 600.-kr

 

Streching:

Uden huller til at begynde med                  600,- kr

Med huller i forvejen                                100,- kr

Efterfølgende udvidelse                            100,- kr

Ekstra O-ringe                                           20,- kr

 

Aftercare: Alle aftercareprodukter              59,- kr
                 

Ved to ens piercinger på samme tid og samme person, er den ene til halv pris

 

Alle skift er med standartsmykker
 
Intimpiercing
 kontakt venligst Sanne i butikken eller ring på 98121079
 

Hygiejne

Hos Artistic Tattooing er vi stolte af, at kunne tilbyde vores kunder en høj standart og det indebærer naturligvis også en seriøs hygiejne.
 
Artistic Tattooing sætter vi en ære og stolthed i, at hygiejnen er i top. Dette betyder, at du trygt kan stole på, at de smykker og redskaber vi bruger til at pierce dig med, er 100 % sterile. Det indebærer blandt andet, at efter hver kunde, bliver redskaberne, som kun bruges én gang pr. kunde, desinficeret og derefter vakuumpakket og steriliseret i en dampautoklave, præcis som på et hospital.
 
Alle nåle er éngangsnåle og smides øjeblikkeligt ud efter brug. Der bruges altid engangshandsker, som ligeledes har hospitalsstandart.
 
For at kunne give dig de bedste og mest trygge omgivelser at blive piercet i, har vi valgt at følge Statens Serum Instituts råd og vejledninger for piercere og kunder. Se mere på www.ssi.dk.
 

Gode Råd Før Du Pierces

Når du har besluttet dig for, hvor din nye piercing skal sidde, kan du, for at få den mest optimale heling og det bedste resultat, gøre nogle enkelte forberedelser selv.
 
Det er en god ide at tage et bad og rent tøj på, inden man skal pierces, ligegyldig hvor din nye piercing skal sidde. Vær særlig omhyggelig med det område, hvor smykket skal sidde.
 

Skal du pierces i munden, er det en go ide at have børstet tænder i god tid før. Gerne to timer inden. Skal du pierces i navlen, anbefaler vi, at du rengøre navlen grundigt med en vatpind inden, med vand og sæbe på.

Det er altid smart at have spist og drukket godt, inden man skal pierces.
 

Gode Råd Efter Du Er Blevet Piercet

Det er vigtigt at du læser og følger pasningsvejledningen som vi giver dig med, efter du er blevet piercet og følger de givne råd og vejledninger, samt renser din nye piercing som anvist.
 
Alt efter hvilken piercing du får, har den en gennemsnitlig helingsperiode. Denne helingsperiode kan du selv hjælpe godt på vej, ved at spise zink- og C-vitaminpiller. Dog er helingsperioden stadig individuel og regnet ud fra, at der ingen komplikationer har været med den pågældende piercing.
 

Kundens Rettigheder

Alle der gerne vil pierces skal have visse rettigheder, før, under og efter de er blevet piercet. Hos Artistic er vores mål, at udbrede, oplyse og praktisere disse rettigheder, for vores skyld, men ikke mindst for kundens skyld.

Det vil sige, at enhver som gerne vil pierces, har ret til at:

 

Blive piercet i rene omgivelser
blive piercet af en ren, ædru, venlig, rolig og opmærksom piercer
forlange en høj standart
Få svar på hvilke spørgsmål kunde måtte have
Blive ordentligt informeret om processen, efterbehandlingen samt helingen
Have adgang til pierceren efterfølgende
 
Smykker

Alle smykker som bruges ved piercing er i kirurgisk stål eller titanium. Dette er det reneste og eneste, man bør have i en nylavet piercing. Guld, sølv og billige smykker med nikkel, afgiver stoffer fra metallet og ind i piercingen, som kan give alt fra betændelse til nikkelallergi. Betændelsen kan være smertefuld og nikkelallergien slipper man desværre aldrig af med igen. Derfor kan du trygt stole på, at de smykker der bruges ved piercing hos Artistic, er i den bedste kvalitet og stand.

Når piercingen er gennemhelet, opnår man en større frihed, med hensyn til, hvilke smykker man kan bruge. Hos Artistic Tattooing har vi et stort udvalg af smykker i enhver stil og størrelse. Alt fra standardsmykker til UV-smykker, samt et stort udvalg i plugs. Skulle vi tilfældigvis ikke ligge inde med noget, der falder i din smag, bestiller vi det gerne hjem til dig, mod et mindre depositum.
 

Piercinge Palour

Hvis der er ord eller udtryk på denne side eller omkring piercing generelt, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os enten via mail, telefon eller i en af vores butikker. Men for at gøre det hele enkelt og nemt for dig, eller måske hjælpe dig med at sætte navn og forklaring på lige netop den piercing du ønsker dig, kommer der her et slags opslag, med navne og forklaringer.

 

Ampallang: Vandret piercing gennem penishoved. Stærkest med stav gennem urinrør. Menes at have sin oprindelse på Borneo. Helingstid ca. 4 –8 måneder.
 
Apadravya: Piercing lodret gennem penishoved. Omtalt i Kama Sutra. Helingstid ca. 4 – 8 måneder.
 
Autoklave: Maskine til at sterilisere f.eks. piercinge redskaber med. Der findes flere forskellige slags. Blandt andet tørsterilisator og dampautoklave. Vi bruger dampautoklave.
 
Autoklaveposer: Poser, de desinficerede redskaber pakkes i, inden de kommer i dampautoklaven. Har indikationsmærker, der viser om autoklaveringen er forløbet som den skal.
 
Brintovilte: Kraftig desinfektionsmiddel der normalt bruges til sår. Kan bestemt ikke anbefales til at rense piercinger med, da brintovilten nedbryder vævet.
 
Bruskpiercing: Piercing der går gennem brusk. Her tænkes hovedsageligt på piercinger i øret, over øreflippen.
 
Christina: Også kaldet Isabella. Piercing der går gennem de ydre kønslæber, øverst i skede, fra skambenet og ned.
 
Conch: Piercing rundt om øret.
 
Cone: Flad pig, der kan skrues på stave.
 
Daith: Piercing gennem brusk i den øverste del af øret.
 
Disinfisere: At fjerne bakterier og lignende fra f. Ex piercinge redskaber. Dette er dog ikke det samme som at sterilisere!
 
Dydoe: Denne piercing laves som regel som et par af to stave på hver side af penishoved. Der kan ligeledes benyttes ringe. Helingstid ca. 8 – 12 uger.
 
Earl: Også kaldet Bro. Piercing gennem huden på næseryggen, mellem øjnene. Helingstid ca. 8 – 10 uger.
 
Forhuden: Denne piercing blev brugt på slaverne i det gamle rom. Forhuden pierces oftest på begge side med ringe. Når begge huller er helet, kan der sættes en ring eller stav i gennem begge huller. Helingstid ca. 5 – 6 uger.
 
Fourchette: Piercing i mellemkødet.
 
Frenum: Simpel, men effektiv piercing i den løse hud på undersiden af penis. Helingstid, ca. 6 – 8 uger.
 
Færdig-helet: Alle mennesker er forskellige og ligeledes er helingstiden forskellig, fra person til person. Derfor er de angivne helingsperioder, altid kun vejledende og tager udgangspunkt i en problemfri proces. En piercing er først færdig-helet, når piercingen ikke længere afgiver sårvæske. Herefter vil den stadig i en periode være følsom, og det er derfor vigtigt, at man er klar over, at piercingen kun kan tåle en vis belastning.
 
Gennemhelet: En piercing er ikke gennemhelet, selvom der ikke længere er sår. Der er først tale om gennemheling, når der er dannet en kanal af arvæv inde i hullet, omkring smykket.
 
Guiche: Siges at være en meget almindelig piercing hos den indfødte del af befolkningen i stillehavsområdet. Piercingen er placeret gennem uden mellem pung og anus. Helingstid ca. 8 – 10 uger.
 
Hafada: Denne piercing i huden på pungen, menes at have sin oprindelse i Arabien, hvor der blev i sat en ring gennem venstre side af pungen, når en ung mand var blevet voksen. Helingstid ca. 6 – 10 uger.
 
Industrial: Piercing der går vandret gennem den øverste brusk i øret. Laves med to ringe og staven i sættes ca. en måned senere.
 
Intimpiercing: Piercinger hos henholdsvis mænd og kvinder, under bæltestedet.
 
Isotonisk Saltvand: En blanding af demiraliseret vand og 0,9 % salt. Købes på apoteket og opbevares i køleskabet. Må kun bruges så længe væsken er klar. Virker mildt desinficerende.
 
Iwacha: Piercing gennem huden lige over læben og under næsen.
 
Keeper: Smykke der skjuler eller forhindre et hul i at gro sammen, efter det synlige smykke er taget ud. Findes bl.a. som hestesko-formet kirurgisk stål til septumpiercing eller som lille plastik stav til tungepiercing. Mange bruger sidstnævnte, hvis de skal have taget røgtenbilleder eller scannes.
 
Kirurgisk stål: Stærkt og rent materiale til bl.a. at lave piercingesmykker af.
 
Konstruktion: Piercing der går lodret gennem det øverste af øret og ned gennem brusken i bunden af øret.
 
Kropspiercing: Alle piercinger under hagen og ned efter.
 
Labret: Piercing i hagen, under læben.
 
Lactacyd: Mild parfumefri sæbe, der er en smule desinficerende og derfor virker godt til piercinger, der endnu ikke er overfladehelet.
 
Listerine: Mundskyllevæske som købes på apoteket eller hos materialisten. Kan bruges til at rense mund piercinger med. Virker mildt desinficerende.
 
Læbe: Læbe piercinger er både læbe- og mundpiercinger. Derfor skal de renses både ude på huden og inde i munden.
 
Madonna: Også kaldet Monroe. Piercing der sidder mellem det ene næsebor og mundvigen, lidt som en skønhedsplet. Denne piercing er en ansigts- mundpiercing, så den skal, ligesom læbepiercingen, renses udvendig og indvendig.
 
Nikkel: Et metal, der afgiver stoffer til kroppen og som kan være stærkt allergifremkaldende. Det er muligt at udvikle allergien over en længere periode, hvis man ofte bruger mange smykker med nikkel i, selvom man ikke ellers er allergisk.
 
Overfladehelet: En piercing er overfladehelet, når såret er forsvundet, piercingen ikke længere afgiver sårvæske og har fået hud på.
 
Piercer: En piercer, er en person som har stået i mesterlærer hos en anden piercer og er derved uddannet til at håndtere og udfører piercinger. Oftest har pierceren en del supplerende kurser, som f. eks førstehjælpskursus osv.   
 
Piercing: Ordet piercing er engelsk og betyder at gennembore. Ordet udtrykker både selv handlingen at pierce og betegner i almindelighed også selve smykket.
 
Piercinge Pistol: Et lille pistol-lignende redskab, der bruges til at skyde smykker i øre og næse. Af sikkerhedsmæssige årsager har vi hos Artistic Tattooing valgt kun at bruge denne metode til øreflipper og næse, da man ved brug andre steder og i resten af øret, kan gøre stor skade.
 
Prince Albert: Den nok mest populære og prestigefyldte intimpiercing til mænd. Det siges den har sin oprindelse i 1800- tallet, hvor den blev brugt til at binde penis fast til låret med, således at bulen i bukserne ikke blev for synlig, når man gik i de meget stramme trikot-bukser. Helingstid ca. 4 – 9 uger.
 
Pubic: En ring eller stav placeret lige over penis rod. Helingstid ca. 10 – 12 uger.
 
Queen Victoria: Kaldes også Omvendt Prince Albert. Går gennem oversiden af glans og kommer ud gennem urinrøret. Helingstid ca. 4 – 6 måneder.
 
Rook: Brusk piercing i øverste fold i øret.
 
Screw-on´s: Kugler, cones eller spikes til piercingesmykker, som skal skrues på en stav e. lig. Findes i alle tænkelige udformninger og har et gevind inden i selv kuglen, hvilket får den til at fungere som en slags lås, på selve staven. 
 
Septum: Også kaldet tyre-ring. Sidder gennem den tynde hud under næsebenet, i næsen.
 
Smykkeskift: Nogle piercinger hæver og nogen hæver mere end andre. Derfor er det i de fleste tilfælde vigtigt, at der isættes et lidt større eller længere smykke fra start og de kommende 3 uger frem, indtil hævelsen er faldet igen. Når de tre uger er gået, får man skiftet smykket, til en størrelse der passer.
 
Spike: Pig eller spids stav, der kan skrues på en stav.
 
Sterilisation: At desinficere, er ikke det samme som at gøre noget sterilt. Det er først ved sterilisationen, som foregår i autoklaven, at man opnår en total renhed, hvor samtlige bakterier forsvinder. Det er først når smykker og redskaber har været i en autoklave, at det er forsvarligt at bruge disse.
 
Sårvæske: Gullig/hvid væske med tyk konsistens som piercingen frigiver indtil den er overfladehelet. Skal renses væk.
 
Titanium: Stærkere og renere metal end stål. Er ligeledes lettere end stål og fås i mange flotte farver.
 
Tungepiercing: Piercing gennem tungen.
 
UV-smykker: Smykker eller smykketilbehør, der lyser i ultraviolet lys. F. eks diskotekslys.
 
Øre-piercing: Alle piercinger i øret er bruskpiercinger, undtagen gennem øreflippen.
 

Her viser vi nogle af de piercinger vi laver. Ser du ikke den piercing du har i tankerne, er du mere end velkommen til at komme ind og snakke med os.